Billig bilforsikring

I Danmark er biler langt dyrere end i andre lande, vi har en lang række afgifter som andre lande ikke har. Derfor er der også langt imellem de store og flotte biler i Danmark, i forhold til stort set alle andre lande i EU. Desværre er det ikke kun bilerne der er dyre i Danmark, vi har også nogle af verdens højeste priser på forsikring og især på bilforsikringer. Jeg har derfor valgt at lave denne guide, der giver dig nogle konkrete råd til hvordan du finder den billigste bilforsikring.

Hvilket forsikringsselskab har den billigste bilforsikring?

Det findes der desværre ikke noget entydigt svar på, det kommer helt an på modellen, hvor mange år du har kørt skadefrit og hvor gammel du er.

De fleste forsikringsselskaber har stor fokus på at man skal være en bestemt alder før end prisen falder, aldersgrænsen ligger som oftest på 25-27 år. Når du når over denne grænse, vil prisen helt automatisk falde drastisk.

Er du lige fyldt 18 år og skal du forsikre din bil er du desværre i den værste situation, du har ingen anciennitet og der er tale om din første bil. Statistikker fortæller forsikringsselskaberne at det er netop unge med nyt kørekort som forvolder flest skader i trafikken og hernæst kommer ældre mennesker.

Valg af bil er også en vigtig faktor, nu større motor og nu mere ”ung” bilen er, nu dyrere er den at forsikre.

Hvordan får man en billig bilforsikring som ung?

Det er ikke nemt at finde en billig bilforsikring som ung, men nogle tricks kunne være som følger:

  • Køb en meget billig og gammel bil, kør i den i et år eller to og få opbygget noget anciennitet. Køb herefter din ønskede bil.
  • Registrer bilen i dine forældres navn, her er der meget at spare. Problemet med dette løsningsforslag er at du ikke får opbygget anciennitet og det så på et senere tidspunkt bliver dyrt for dig. Fordelen er dog at du kan vente til du er i den aldersgruppe hvor forsikringspolicen falder og at formegentligt som 25-27 årig har en større indtægt end på dit attende år.
  • Skift forsikring og tal med forskellige forsikringsselskaber om en fuldpakke, lad dig forsikre med både indbo, ulykkes og kaskoforsikring, samt eventuelle andre forsikringer hos et selskab, forlang et afslag i prisen. Her kan der oftest forhandles.
  • Indhent altid tilbud fra så mange forsikringsselskaber som muligt, på denne måde kan du sammenligne dem og holde dem op imod hinanden. Priserne kan bruges til at videreforhandle med de forskellige selskaber.

Selv ventede jeg til jeg 26 før end jeg fik bil i egen forsikring, jeg henvendte mig til en del forskellige forsikringsselskaber først og søgte et tilbud på en samlet forsikring for hele min familie. Jeg ventede med at købe bil til jeg havde fået styr på priserne på de forskellige forsikringer og valgte faktisk at købe bilen ud fra dette. Oprindeligt var det meningen at vi skulle have en Audi A4, men den blev voldsomt dyr, til gengæld kunne det lade sig gøre at købe en A3, da motoren var mindre og den dermed var i en anden forsikringsklasse. Vi sparede helt konkret 12.000 kr. om året ved at vælge A3 fremfor A4.

Skal man have kaskoforsikring som del af ens bilforsikring?

Nej, det er ikke nødvendigt med en kaskoforsikring. Kaskoforsikringen dækker enhver skade på bilen, på nær nogle få undtagelser som for eksempel rust, slitage, skader forvoldt ved grov uagtsomhed mv.

Kaskoforsikringen er altså den del af din bilforsikring der dækker dig, mens den lovpligtige ansvarsforsikring dækker for skader du forvolder på andre.

Vil du spare mest muligt og have den billigst mulige bilforsikring kan du altså undlade kaskoforsikringen, men husk på at det kan blive dyrt for dig selv hvis du selv forvolder skader på din egen bil. Kører du i en ældre bil som nævnt i en af de ovenstående råd vil jeg anbefale at du ikke tegner en kaskoforsikring, men køber du en ny bil er det direkte dumt at lade være.

Hvad skal man være opmærksom på inden man tegner en billig bilforsikring?

Der er flere ting du bør være opmærksom på inden du tegner bilforsikring, der kan være skjulte gebyrer og afgifter med i aftalen. Har du for eksempelvis styr på hvor høj din selvrisiko er? Oftest har de billigste bilforsikringer en utroligt høj selvrisiko, det bevirker at det kan blive en meget dyr fornøjelse for dig.

Hvis du har købt en ældre bil og ikke har tænkt dig at reparere på den ved mindre ridser og skader, kan du med fordel kigge efter forsikringer med høj selvrisiko, da du vil have den månedlige ydelse så langt ned som muligt.

Hvordan sammenligner man bilforsikringer?

En af de åbenlyse faldegrupper som du skal være opmærksom på er at forsikringspolicerne har forskellige løbetid. På nogle bilforsikringer er policens løbetid på 6 måneder, mens andre er et år. Derfor er det ikke et validt sammenligningspunkt, sørg for at policernes løbetid er lige lange inden du sammenligner priserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website