Fliser, parket eller klinker

Noget der har undret mig meget på det seneste er, at mange bruger som undskyldning for at renovere deres badeværelse, at det bliver for dyrt fordi det lige så godt kan betale sig at skifte hele molevitten i én omgang, når man nu er i gang. I mit hoved kan intet være længere fra sandheden, hvilket jeg blot fik bekræftet for nylig, hvor vi fik skiftet de halvfjerdser-brune kakkel-fliser i vores badeværelse til et sæt nye lækre hvide klinker. Selve indholdet af badeværelset – amarturer inklusive – er stadig fuldstændig det samme som altid, men de nye klinker har altså gjort underværker. I dette blogindlæg får du mine gode råd til at købe og montere klinker til badeværelset, på en måde der både tilgodeser det æstetiske og økonomiske aspekt af livet som boligejer.

 

Hvad er forskellen på fliser, parketgulv og klinker?

Da jeg påbegyndte min søgen efter billige klinker til badeværelset i forbindelse med vores eget projekt i samme genre, kom jeg til at tænke lidt over, hvad forskellen på fliser og klinker egentlig er. Jeg kunne udlede af diverse producenter at det i hvert fald var to forskellige ting, men nogen egentlig definition kom jeg dog aldrig nærmere. Her har du dog mine ydmyge bud på en definition af henholdsvis fliser og klinker – Og du må gerne kopiere den hvis du har lyst:

  • Fliser er enten klassiske gulvfliser som monteres på et fundament på gulvet eller vægfliser, som kort sagt kan beskrives som forvoksede klinker. Min hovedregel er at alt over 20×20 centimeter er en flise, mens alt derunder er en klinke.
  • Klinker monteres udelukkende på væggen, medmindre der er tale om klinker til haven som monteres fuldstændig som ude-fliser. Klinker er små fliser til væggen, som typisk er udført i et glaseret materiale.
  • Parketgulv kan du faktisk godt have i dit badeværelse, men det er en kende uklogt, da de skal lægges med præcision og snilde. Det duer ikke at have sprækker i parketgulvet i badeværelset, da der vil komme fugt under, og dermed skade gulvet markant.

Køb klinker til badeværelset

Hvis du går og pønser på at renovere dit/dine badeværelse(r), bør du helt sikkert overveje at ’downgrade’ investeringen – både tidsmæssigt og økonomisk – til simpelthen at skifte klinkerne på badeværelset. Uanset hvilken type vægbeklædning dit badeværelse har nu, kan det som udgangspunkt byttes ud med klinker uden større besvær eller forarbejde. I mit eget tilfælde tog det en weekend at finde et godt tilbud på klinker, købe dem privat og sætte dem op i samarbejde med min mand, men det er også muligt at betale sig fra det hårde arbejde, hvis man har mod på at lægge lidt ekstra kroner til den endelige faktura. Vi havde alligevel ikke noget at lave den weekend og nyder egentlig at arbejde sammen i hjemmet, så det var en ren win-win-situation at klare klinkerne selv.

Billige klinker til badeværelset

Som nævnt herover er der stor forskel på den endelige pris på en komplet udskiftning af klinker i badeværelset, hvilket blandt andet afhænger af om du selv køber klinkerne, køber klinkerne brugt, selv monterer klinkerne eller betaler dig fra det hos en uddannet fagmand. Der er rigtig mange muligheder, hvoraf vi har beskrevet et par stykker i afsnittene herunder. For god ordens skyld skal det siges at vi kun anbefaler selvmontering, hvis man er mere end en person til at klare arbejdet. Det er trættende i længden, og derfor super godt at kunne supplere hinanden lidt, uden at mørtlen bag klinkerne når at tørre helt ind undervejs.

  • Den dyre løsning går ud på at kontakte en fagmand med henblik på et komplet klinkeskift. Til denne løsning anbefaler vi at søge på ”klinker til badeværelse” i søgemaskinerne, hvilket forhåbentlig giver en masse gode resultater på kort tid. Desuden kan du gøre søgningen mere konkret ved at tilføje dit bynavn til søgningen.
  • Den halvbillige løsning består i at købe klinkerne privat fra en privatperson eller et firma, og få en fagmand til at montere klinkerne på badeværelset. Denne løsning er markant billigere end den ovenstående og egner sig derfor til folk, der godt selv kan overskue arbejdet med at indkøbe materialer for sig.
  • Den billige løsning går ud på at købe klinkerne til badeværelset privat, og selv stå for alt hvad der hedder montering, puds og rengøring. Det tager tid og kan være ganske slidende, men er omvendt ret hyggeligt hvis man er to.. Og så er det selvfølgelig fantastisk billigt i forhold til særligt den dyre løsning.

Sådan er moden inden for klinker til badeværelset

Klinkemoden afspejler det samfund vi lever i, og kan derfor godt være en indikator for om vi er i en kunstnerisk eller mere afstivet samfundsæra. Nogen vil kalde det for en lidt vild sammenligning, men se bare på 1970’ernes farverige og psykadeliske kultur – Og dertilhørende klinker. Pt. Er moden inden for klinker til badeværelset primært hvide og råhvide klinker, som går fint i spænd med de fleste indretninger og armaturer. Det er desuden de billigste klinker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website