Hair Extensions

I de seneste år er det blevet mere og mere udbredt at bruge hair extensions. Der findes lige så mange brugsmuligheder som extension-typer, og derfor oplever branchen stor vækst i øjeblikket. Selvfølgelig virker tanken om langt og smukt hår på få minutter tiltalende, men jeg kan ikke lade være med at stille mig kritisk overfor særligt ophavet af det menneskehår, som de dyreste extensions er lavet af. I denne artikel kan du læse mine argumenter for og imod hair extensions, og hvorfor jeg endte med at købe mig lykkeligt fattig i dyre REMY extensions.

Alt for mange muligheder!

Da jeg første gang gik på nettet for at finde billige extensions, blev jeg mildest talt chokeret over de mange forskellige extension-typer og muligheder. Når man først har besluttet sig for den rette hårfarve, skal man vælge mellem de 4-5 forskellige slags extensions, som de fleste butikker forhandler. Her er min lynguide til forskellige extension-typer:

  • Clip on/off er en af de mest gængse typer extensions. De fungerer ved at hver trense af hår (typisk 100-150 gram hår) er limet sammen på et spænde, der ligesom et almindeligt hårspænde kan klipses fast i håret.
  • Hot fusion er en af de nyeste slags extensions, der især egner sig til brug i tyndt hår. Alle hot fusion-trenser er fæstnet til en keratin-klump, som skal svejses ind i håret med en connector (forklares senere i indlægget).
  • Cold fusion er en af de mest populære typer extensions, hvor alle trenser er monteret på en lille plastic-snor. Denne bindes om det eksisterende hår med en lille lykke, og gemmes på den måde rigtig godt i din hårbund.
  • Maskinsyede trenser er egentlig beregnet til at sy permanent ind i dit eget hår, men kan også gøres til en stor Clip on/off-extension ved at sy clips på selve trensen

Der er fordele og ulemper ved alle typer extensions. For at vælge den helt rigtige, er det nødvendigt at kende sin egen hårfarve og ikke mindst hårstruktur. Hvis du er i tvivl om førstnævnte, kan det ofte lade sig gøre at købe et farvehjul med små trenser af alle farver extensions, som du kan matche med dit eget for at finde den helt rette farve – Det syntes jeg personligt var en rigtig god investering.

REMY’s hår er i høj kurs

Da jeg ledte efter hair extensions, faldt jeg konstant over begreberne REMY og REMI. Efter lidt research fandt jeg ud af at det er en kvalitetsstandard for hair extensions, som blandt andet dækker over at:

  • Alt hår er 100% menneskehår
  • Alle hårstrå og skællag vender i samme retning
  • Håret blev klippet af i en hestehale

Om du siger REMY, REMI, remy eller remi er som sådan ligegyldigt, essensen er at extensions med denne label er af højeste kvalitet, som filtrer radikalt mindre end andre typer extensions. Det er desuden den type extensions som holder længst, så før du forkaster remy-extensions på grund af prisen, bør du tænke på at de ofte holder mange gange længere tid end non-remy extensions.

Hvor stammer håret egentlig fra?

I min søgen efter billige extensions kom jeg til at tænke på, hvor håret til extensions egentlig kommer fra. Det var på ingen måde let at finde ud af, hvilket nok også hænger sammen med at det betragtes som et af de mere dystre aspekter af en branche, der af uafhængige organisationer kaldes pengefikseret og udnyttende.

Det hænger især sammen med at mange indiske templer tjener tykt på kvinders hår, ved at praktisere et ældgammelt offer-ritual, der går ud på at kvinder skal klippes skaldet som offer til guden Vishnu. Håret fra ritualet sælges af templet, så de enkelte kvinder ikke tjener noget som helst på at sælge de ellers dyrbare lokker.

Hår til extensions stammer fortrinsvis fra asiatiske og østeuropæiske kvinder, der lever af at lade deres hår gro og sælge håret til extension-fabrikker. I nogle tilfælde får kvinderne endda sund mad og vitamintilskud af fabrikkerne, for at håret kan gro så hurtigt og godt som muligt. Desuden stammer meget af håret fra nonner, hvis hår normalt er så tæt på naturligt som det er muligt i vores moderne samfund. Håret fra nonner benyttes især af shampoo- og hårfarveproducenter, som bruger det dyre jomfruhår til at teste nye produkter.

Hvorfor endte jeg med de dyre remy-extensions?

Godt nok er remy-extensions flere gange dyrere end almindelige extensions, men forskellen i kvalitetsniveau gjorde alligevel det positive udslag for mig. Levetiden af remy-extensions er nemlig mange lange længere end almindelige extensions, hvilket gør det rentabelt for mig at satse på højeste kvalitet.

Hvor kan man købe Hair extensions?

http://www.myextensions.dk/
http://www.qxl.dk/pris/alt-til-kvinder/hr/hrpstninger/l/cn26443/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website