Investering i online kasseapparat – POS kassesystem

Længe har jeg leget med tanken om at starte min egen virksomhed. Jeg ville gerne starte en lille tøjbutik, hvor der udelukkende føres ”grønne” mærker, fremstillet af miljøvenlige og økologiske tekstiler.

Tøjet skal være tidsløst, og den primære målgruppe tænker jeg, skal være kvinder i alderen fra 30-50 år. Dog har jeg også mænd som målgruppe, men det er i mindre grad. Jeg har forelsket mig lidt i det danske mærke USA Marine, som er fremstillet af ren uld og bomuld. Denne kollektion henvender sig mest til den kvalitetsbevidste mand, da USA Marine er en kollektion inspireret af klassisk strik med et sporty look.

Jeg har allerede på nuværende tidspunkt lejet et fint lokale, og fået sat butiksinventar op. I morgen skal jeg på tøjmesse og storshoppe, så butikken kan blive fyldt med lækre varer.

Jeg er ret langt i processen og butikken åbner allerede den første, men jeg er lidt på bar bund i forhold til hvilket kassesystem, jeg skal implementere.

Jeg har læst en del om et online kassesystem, som gør at mine medarbejdere og jeg, kan gå rundt i butikken og betjene kunderne, uanset hvor i butikken vi befinder os.

Der er faktisk ret mange fordele med et web-baseret kassesystem, men jeg er lidt bange for det med internetforbindelsen. Men jeg har læst, at selvom forbindelsen ryger, så virker kasseapparatet stadig. Derudover giver kassesystemet overblik over lagerbeholdningen, salgsstatus, og generel rapportering og lagerstyring i BackOffice.

Det mest tiltalende ved dette system er, at jeg via POS kasseapparat– & system kan måle kundernes præferencer og adfærd, således at jeg bedre kan skræddersy udbuddet og matche mine kunders ønsker.

Jeg tænker, at det vil være et rigtigt godt system at få integreret helt fra start, så jeg senere kan træffe de rigtige beslutninger, baseret på kendskabet til mine kunder.

Derudover har jeg også fået lavet en hjemmeside, som kommer til at fungere som netbutik. Ja, jeg ved det godt. Jeg satser stort fra start, men jeg er sikker på, at det bliver en succes. Og jeg ved at en stor del af min målgruppe, også handler tøj på nettet. Og med den rette markedsføringsstrategi, så kan jeg ramme bredere, og profilere mit brand og butik.

Jeg håber det lykkes, det skal det J

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website