The North Face vinterjakker

På grund af de smarte designs og intelligente materialer virker det oplagt at The North Face er et forholdsvist ungt og hipt outdoor-brand, men faktisk har tøjmærket af samme navn aner helt tilbage til midten af 1960′erne, hvor nogle unge skatere lavede en outdoor- og skaterbutik af samme navn i San Francisco, Californien. I dag er The North Face et af verdens absolut største outdoor-mærker, der med kollektioner til alle formål og typer, formår at differentiere sig fra de øvrige konkurrenter. Jeg har gået med jakker fra The North Face i rigtig mange år efterhånden, og veksler i øjeblikket mellem min gamle vinterjakke fra dette brand og min ‘svenske konkurrent’, jakken fra Peak Performance. 

Ramte og skabte ‘Outdoor Chic’-bølgen i USA

I slutningen af 1990′erne var det som om at verden pludselig vågnede op til den barske realitet – alting var med andre ord ikke én stor Madonna-musikvideo på MTV, og derfor søgte man pludselig mere og mere ud i naturen og det naturlige og barske, hvilket skulle vise sig at komme The North Face enormt til gode. Bølgen ‘Outdoor Chic’ som nok allerbedst er illustreret med den klassiske pels-parka-jakke til kvinder ramte USA i 1997-1998, og den spredte sig helt til Europa og Asien i de følgende år. Nu handlede det pludselig om kunsten at pakke noget funktionelt ind i et flot ydre, og det har The North Face heldigvis altid haft styr på.

Stadig enorm efterspørgsel i Guds eget land

Selvom ‘Outdoor Chic’-bølgen for længst er gået i modens store glemmebog, oplever The North Face stadig stigende salg på så godt som alle markeder, USA inklusive. Her er efterspørgslen for de varme og dyre jakker faktisk så stor, at der i en overgang fandtes bander af unge kriminelle, hvis eneste ‘job’ var at stjæle tilfældigt forbipasserendes dyre vinterjakker og sælge dem billigt som tyvekoster. Sjovt nok affødte denne ærgerlige trend ikke frygt og vigende salg, men derimod en direkte medført stigning i salget, som kan skyldes den følelse af fællesskab og mod, det på et tidspunkt nærmest affødte at bære en vinterjakke fra The North Face.

The North Face vinterjakker

En af The North Face’s absolute spidskompetencer er vinterjakker, som brandet faktisk har produceret lige siden sin grundlæggelse i midten af 1960′erne. I dag har The North Face så mange vinterjakker på programmet, at de er delt op i så mange kollektioner og linjer, at det kræver mere end to hænder at tælle dem alle. Hos The North Face vælger du først og fremmest det primære klima for vinterjakken, dernæst dens egenskaber (åndbarhed, vandtæt osv.) og først derefter den konkrete model. De fleste vinterjakker fra mærket er faktisk produceret af intelligente og kendte materialer som Gore TEX og HyVent, som hver især sikrer bedre forudsætninger for at overleve ekstremt vejr iført en jakke fra TNF.

Lidt gode tips til at finde den perfekte vinterjakke

Når du skal ud og købe en vinterjakke til den kommende sæson, er det meget vigtigt at du på forhånd sætter dig ind i det vejr, du kommer til at opleve når det går værst for sig. Vi danskere fristes ofte til at vælge den dyreste og varmeste jakke fra starten, men når den egentlig er produceret til kolde egne som Antarktis og Sibirien, giver det desværre ikke særlig god mening. Hvis din vinterjakke skal bruges til skiløb er det endvidere meget vigtigt at den er komfortabel og ikke alt for tyk omkring ærmerne og skuldrene/armhulerne, da det ellers kan ødelægge dit skiløb fuldstændig.

Se min store oversigt over alle årets bedste vinterjakker

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website