Wood Wood – Dansk modetøj til mænd og kvinder

Det populære danske modebrand Wood Wood blev etableret af de to unge danske designere Brian Jensen og Karl-Oskar Olsen i 2002, og har siden da været med til at definere dansk ready-to-wear mode med talrige ikoniske styles og kollektioner til både kvinder og mænd. Sideløbende med det primære designarbejde har Wood Wood etableret butikker i København, Aarhus, Berlin og Wien, hvor tøj fra det danske mærke sælges side om side med styles fra andre lignende brands. Wood Wood henter som mærke inspiration fra de europæiske storbyers urban-kultur, hvor subkulturer og scener som graffiti-miljøet, skatere og lignende ofte inddrages på forskellig vis i kollektioner såvel som modeshows og kampagner.

Mode med geometrien og det simplistiske som overskrift

Som det ofte forholder sig med modebrands og lignende kreative institutioner, er det svært at beskrive med ord og sætninger, hvilken type mode, et brand som Wood Wood producerer og står for. De enkelte styles varierer nemlig meget – også internt i kollektionerne – men to hoved-inspirationskilder er jeg nu alligevel nået frem til; for det første skeler Wood Wood meget ofte til de klassiske geometriske former i form af hovedsageligt trekanter og firkanter i forskellige mønstre og opsætninger, og for det andet må man sige at langt størstedelen af Wood Wood’s produkter kan gå ind under kategorien for ultra simpelt modetøj, hvilket egentlig er en tendens som dansk og skandinavisk mode er kendt for. Wood Wood viser gang på gang at djævlen – og fascinationen – ligger i detaljen, og det resulterer i kollektioner af høj kvalitet og med stort internationalt potentiale.

Indbegrebet af dansk – på den tjekkede måde

Når Wood Wood afholder modeshows i udlandet er det som regel med danske modeller, danske stylister, danske koordinatorer og danske bagmænd. Det samme gør sig også gældende i kampagner, fotoshoots og den generelle designproces i firmaet, der siden 2002 har vokset sig stort – så stort at forretninger i udlandet også er poppet op løbende. For at holde priserne nede på et fornuftigt leje fremstilles Wood Wood’s styles i Fjernøsten, men hvis det på nogen måde kunne lade sig gøre, er jeg sikker på at dette også ville foregå herhjemme. Helt og aldeles dansk er Wood Wood dog ikke, hvilket også understreges af det faktum at brandet efterhånden mange gange har indgået i tætte partnerskaber med megabrands som Nike og Adidas.

Køb Wood Wood online – Forhandlerliste for Wood Wood

Hvis du er på jagt efter billigt og fedt dansk modetøj, er Wood Wood helt sikkert noget for dig. Det er oven i købet forholdsvist let at få fingrene i de danskdesignede klude, fordi Wood Wood distribuerer sit tøj gennem flere forskellige kanaler. Herunder har jeg samlet en lille liste over relevante adresser og webadresser, og ellers vil jeg blot slutte af med at sige, at jeg håber at du er blevet klogere på Wood Wood gennem læsningen af denne artikel – Hvis du har noget at tilføje må du endelig skrive en kommentar forneden. Mange tak.

Wood Wood København / Wood Wood Copenhagen

Groennegade 1
1107 Copenhagen K
Denmark
T: +45 3535 6264, Ext. 2

Wood Wood Berlin 

Rochstrasse 4
10178 Berlin
Germany
T: +49 (0) 3028047877
F: +49 (0) 3081010960

Wood Wood Wien / Wood Wood Vienna

WW Vienna
Zollergasse 29
1070 Vienna
Austria
T: +43 19291218
F: +43 19291218

Wood Wood Aarhus 

WW Aarhus
Guldsmedegade 22B
8000 Aarhus
Denmark
T: +45 3535 6264, Ext. 3

Webshops der forhandler tøj fra Wood Wood:

http://woodwood.dk/store

http://caliroots.se

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website