IPHONE 5

iPhone 5 er den nye smartphone model fra Apple som udkommer i løbet af 2011, hvornår den helt konkret udkommer vides endnu ikke. Vi har taget et kig på de oplysninger der er tilgængelige på nuværende tidspunkt og udarbejdet denne artikel.

Simkort – endnu engang formindsket

Ifølge rygter skulle Apple arbejde på et endnu mindre simkort end det man finder i iPhone 4. Netop det nye mikrosim gav ellers mange problemer for personer der skiftede fra en almindelig telefon til en iPhone 4, da simkortet helt skulle skiftes ud med det mere kompakte mikrosimkort.

Hvor småt det nye simkort bliver vides endnu ikke, men det nuværende der benyttes version 4 i iPhone serien er omtrent 1/3 af størrelsen i forhold til et almindeligt simkort.

iPhone 5 bliver tyndere og lettere

Den nye iPhone 5 bliver langt tyndere end den nuværende, som helt sikkert også er for stor og klodset. Skiftet fra 3GS til 4, betød helt konkret at man modtog en telefon der var langt tungere og mindre handy. Derudover er iPhone 4 meget skrøbelig og det har startet en hel kæde af nye servicebutikker, der tilbyder reparation af iPhone glas.

iPhone 5 bliver omkring 30 gram lettere end iPhone 4 og skulle eftersigende været skåret i ren aluminium, ligesom Macbook pro computerne og iPad også er. Det giver god mening, da mange Apple-fans ejer hele paletten af Apple-produkter, her i blandt computer, bærbar computer, iPad, iPod mv. At strømline hele kollektionen gør det mere gennemført at være decideret Apple-fanboy.

Hvornår udkommer iPhone 5?

Der har længe været tale om at iPhone 5 skulle udkomme i juni/juli måned i år, men det er nu blevet afkræftet af pålidelige kilder, blandt andet af de producenter som står for at lave delene til iPhone 5. Der skulle dog kun være tale om en mindre forsinkelse på et par måneder, så det skulle være ganske sikkert at iPhone 5 bliver frigivet i sensommeren 2011.05.24

iPhone 5 specifikationer – Hvor hurtig bliver den?

For det første er antennen blevet betydeligt forbedret, med iPhone 5 skulle der derfor ikke være nogle problemer med at bruge telefonen til det den oprindeligt er skabt til, at ringe.

Processoren i iPhone 5 skulle efter sigende være den samme, som den man finder i iPad 2, en lynhurtig a5 dualcore processor. Det betyder at iPhone 5 bliver adskillige gange hurtigere end iPhone 4. Der går også rygter om at der kommer både en iPhone 5 standard version og en pro-udgave, ligesom vi kender det fra Macbook universet. Det giver god mening at lave en mere high-end model, hvor der er kræset mere for detaljerne, de fleste Apple-fans betaler gerne ekstra for et mere lækkert design.

Kameraet i iPhone 5 når endelig op på et respektabelt niveau, det har alle dage været det største problem med iPhone i forhold til andre smartphones, kameraet har altid været bagefter og man har som iPhone ejer, måtte nøjes med det halve af hvad alle andre mobilproducenter har kunnet tilbyde.

Hvad bliver prisen på iPhone 5?

Der er intet konkret på hvad iPhone 5 kommer til at koste, men et kvalificeret gæt ville være omkring 5000 danske kr. Med tilskud kommer den formengentligt til at koste omkring 2000 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website