Lysterapi – Det bedste våben mod den danske vinter?

 I sidste weekend var det endnu en gang tid til at stille urene en time tilbage, hvilket markerer en af årets i mine øjne mest sørgelige begivenheder. Den danske vinter – og vintertid – er over os, og det betyder for skræmmende mange danskeres vedkommende også en vinterdepression eller flere symptomer herpå. Jeg har hørt meget om lysterapi som våben mod dette, men har endnu ikke prøvet kræfter med netop denne måde at simulere lidt godt vejr og solskin i soveværelset og i sindet. Jeg har derimod gjort mig godt og grundigt klar til at prøve for alvor i år, og i dette indlæg får du en del af min research.

Hvad siger sælgerne om lysterapi?

Man skal sjældent forvente at høre den skinbarlige sandhed fra en sælger med incitament til at sælge en et produkt, men om det også er tilfældet i denne sag, skal jeg af indlysende grunde ikke kunne sige. På en førende sælgers hjemmeside står der blandt andet beskrevet at brug af lysterapi og daggrysimulation kan modvirke op til 80% af alle vinterdepressioner – et i mine øjne umiddelbart højt tal, men når man tænker over det, giver det måske mere mening end som så. Sagen er at antallet af ganske almindelige velfungerende mennesker med periodeafgrænsede depressioner som eksempelvis vinterdepressioner, stiger støt jo længere nord man kommer fra Ækvator. Et godt billede på dette er det isolerede og om vinteren ekstremt mørke Grønland, som er et af de samfund i verden hvor flest rammes af vinterdepressioner – og hvor flest for øvrigt begår selvmord.

Hvad siger forskerne?

Det har været svært for mig at finde noget konkret forskning omkring lysterapis indvirkning på ganske almindelige mennesker, men citater fra forskere er der derimod masser at finde af, rundt omkring på de store lysterapi-producenters

websites. Tag for eksempel Philips’ website, hvor det står skrevet sort på hvidt at lysterapi er klinisk bevist som et middel mod depression, og at daglig brug af daggrysimulator forbedrer livskvaliteten betragteligt for alle testpersoner. Hvor objektivt og sandværdigt dette er, er svært at sige, men jeg satser altså på at en højt respekteret producent af lysterapi som Philips, faktisk fortæller sandheden på deres website.

Hvad er lysterapi?

Nu har jeg skrevet om forskellige interessenters holdninger og meninger omkring lysterapi, men for at få fakta fuldstændig på plads, er det nok også meget godt med en hurtig introduktion til, hvad lysterapi egentlig er for noget. Fænomenet er langt fra nyt og har været meget udbredt i nordligere egne, men er først for alvor slået igennem herhjemme for nogle få år siden, hvor Go’ Morgen Danmark og company pludselig gav lysterapi masser af fokus. Siden har mange tusinde danskere investeret i kraftige lamper med glødepærer eller LED-teknologi, som kan simulere en solopgang, gøre det omvendte når du skal sove og ellers virke som hyggebelysning når det er nødvendigt.

De gængse former for lysterapi

  1. Daggrysimulatorer er den klart mest udbredte form for lysterapi herhjemme. Ved hjælp af en stærk glødepære eller LED-teknologi vækker denne form for lampe dig på naturlig vis, ved at skrue lige så stille op for lyset indtil du skal vågne. Normalt tager denne proces omkring en halv time, hvilket er omtrent lige så længe som det tager den rigtige sol at stå op udenfor. Mange brugere opnår faktisk den ønskede effekt ved brug af daggrysimulatorer – de får simpelthen en bedre morgen, fordi enerverende bipbip-lyde skiftes ud med simuleret solopgang til tonerne af en hvislende bæk, tropiske dyr eller blot lidt fuglekvidder. Valget er dit.
  2. Lysterapilamper adskiller sig fra den ovenstående kategori ved at løsrive sig fra den konkrete begivenhed at stå op eller gå i seng, og i stedet bruges mere som en kur mod allerede eksisterende vinterdepressioner. Den tekniske løsning er fuldstændig identisk med den vi kender fra daggrysimulatorerne, men de kan altså også sagtens bruges uden for soveværelset. En tendens man er i øjeblikket er at mange lysterapi lamper dropper den klassiske glødepære til fordel for LED-pærer, som giver et mere hvidt og koldt, men samtidig og mere beroligende lys. Prøv begge dele hvis du overvejer at købe – hvad du foretrækker afhænger af, hvilket type du er.
  3. Lysvisir er en meget sær men omvendt også meget oplagt løsning på problemet med for lidt lys i vintermånederne. Her kombineres mode med lysterapi i bedste robocop-stil, med et visir med terapi-belysning på indersiden. Forestil dig et lille lysende solpanel på indersiden af din kasket – sådan ser et lysvisir ud. Af ukendte årsager er denne løsning primært slået igennem iblandt de ældste her i samfundet.

Prøv lysterapi

Modsat mange gængse former for terapi, kræver lysterapi ikke en aftale med en terapeut. Det kræver omvendt en lille investering til din helt egen lysterapi lampe, som du helt selv kan bruge efter behov. Du kan ikke for alvor gøre noget galt, så spring bare ud i det og se om lysterapi er noget for dig. Jeg anbefaler personligt en Philips Wake up-light, som er en form for kombineret daggrysimulator og iPhone-dock, hvor jeg bliver vækket af lyset hver morgen, og har min telefon indenfor rækkevidde lige fra morgenstunden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*
*
Website