Hvad er wellness?
Wellness er nydelser der giver os en tilfredshedsfølelse, det er som oftest i forbindelse med pleje af kroppen på forskellige niveauer. F.eks. er massage, spabad, sauna, tyrkisk bad mv. en fast del i begrebet wellness. Wellness betyder kort fortalt at man har det godt med sig selv og det er blevet en stadig mere populær form for afslapning. Især i disse år hvor der er stor fokus på stress, er mange danskere begyndt at ty til såkaldte wellness ophold, for at afstresse og slappe af.
Welness ophold – mere end bare massage
På et wellness ophold er det ikke kun de fysiske skavanker på kroppen man tage vare på, det indre skal også plejes. Dette gør man med ro til sjælen og hjernen, det er formålet at man skal være fuldt fokuseret på at slappe af. Derfor er yoga også en fast del af de fleste wellness ophold og hvis man ikke er til traditionel yoga er der også poweryoga og tai chi, en kinesisk form for afspænding der er blevet meget populær de sidste par år.
Det er fristende at pakke taskerne med gode bøger og magasiner som man ikke har haft tid til at læse i den travle hverdag, men gør dig selv den tjeneste og lad dem blive hjemme, for at opnå totalt ro og afslappethed bør der ikke være nogle distraktioner.
Mad også en vigtig del af wellness
De fleste overser dette punkt, men maden er en ligeså vigtig del af wellness som den fysiske afslapning. Kroppen skal havde den rigtige kost, sund og varieret så den nemmere kan bearbejde de mange indtryk og behandlinger. Der er stor fokus på at man indtager store mængder grønt, fiberindholdigt mad og drikker massere af vand.
Hot Stone massage
Hot Stone massage er en af de nyere ”massageformer” os europæere har taget til os, for massagearten er som sådan slet ikke ny, den har eksisteret i flere hundrede år. De specielle sten absorberer og bevarer varmen på en hel speciel måde, hvilket gør dem optimale til at give dyb og afslappende massage.
Inden du ankommer til din varmstensmassage bliver stenene forberedt, de saniteres og opvarmes i over 150 graders varmt vand. Inden massøren går i gang med stenene, vil du modtage traditionel massage, for at løsne op inden stenene skal i brug.
Til massagen bruger man normalt nogle lækre olier, så kroppen bliver fugtigt godt og massørens hænder bedre kan flyde henover kroppen. Mange wellness-steder benytter sig af den populære argan olie til formålet.
Stenene bliver sat på nogle specifikke områder på kroppen, for eksempel langs rygsøjlen, eller på maven, men det kunne også være tæerne. Fordelen ved varmstensmassage er blandt andet at stenene langt hurtigere løsner op, i forhold til traditionel massage også kendt som svensk massage.
Traditionel massage
Der findes ikke et eneste wellness ophold hvor den traditionelle massage ikke er på programmet. Ved traditionel massage løsner massøren blidt spændinger i kroppen, med rolige og afslappede bevægelser. Igennem massage får din krop ny ilt og næringsstoffer.
Oftest starter en traditionel massage fra fødderne af og går derefter opaf for at slutte med hovedet, efter en omgang massage føler de fleste sig trætte. Kroppen har behov for restitution og det er lige hvad man bør give den.
Hvordan finder man et billigt wellness ophold?
Som med stort set alt andet her i livet, ønsker vi naturligvis at få gode ting så billigt som muligt og wellness ophold er ingen undtagelse. Du vil oftest kunne finde tilbud eller afbudsture til wellness ophold i aviser og ugeblade, her annonceres det når der er overflod og pladser og prisen dermed falder til et niveau hvor alle kan være med. Det er derfor bare om at holde øje!